PenSam Logo

For­kla­ring til regnskab 2023

Her kan du få hjælp til at forstå det årlige regnskab for din pensionsordning.

EKSEMPEL

Her er et eksempel på, hvordan regnskabet på pensionsoverblikket kan se ud, hvis du ikke er gået på pension endnu. Tallene er selvfølgelig nogle andre på dit overblik.

På overblikket står 12 numre. Scroll ned for at få en forklaring på indholdet ud for hvert nummer.

 

Forklaring

1)



Alle beløb i kolonnen "Ind" lægges til din opsparing.

 

 

2)



Alle beløb i kolonnen "Ud" trækkes fra din opsparing.

 

 

3)

Øverst kan du se "værdien af din pension" (opsparingen) ved årets begyndelse.

 

 

4)



Blev der indbetalt til din pension i 2023, står indbetalingen her.

 

 

5)


Når din arbejdsgiver indbetaler, skal der fratrækkes 8% i arbejdsmarkedsbidrag til staten.
Det vil sige, at beløbet, der indgår på din pension, er indbetalingen fra arbejdsgiver minus arbejdsmarkedsbidraget.
Beløbet, PenSam får til din pension, er derfor mindre end det beløb, du kan se på lønsedlen fra din arbejdsgiver.

 

 

6)



Her kan du se den rente, du har fået af din opsparing. I PenSam får du en årligt fastsat kontorente, der er baseret på gennemsnittet af investeringsafkastet gennem flere år.

 

 

7)


Pensionsafkastskat er beskatningen af den rente, du har fået. Skatten er på 15,3%. 

 

 

8)



Har du forsikringer i pensionsordningen, kan du se betalingen her. Det er forsikringer ved førtidspension, kritisk sygdom og dødsfald. 
BEMÆRK: I særlige tilfælde kan der i stedet for en betaling være vist et beløb, du FÅR. Det vil sige, at beløbet står i kolonnen "Ind".
Det kan ske, hvis der i årets løb har været færre udbetalinger fra forsikringer end forventet. 

 

9)

"Betalt A-skat" er skat, du har betalt af den del af indbetalingen til din ordning, der eventuelt bliver brugt til den pension, der hedder Aldersforsikring med løbende udbetaling.
Denne del af din pension er skattefri ved udbetaling, netop fordi skatten bliver trukket ved indbetaling.

 

 

10)



Omkostninger er betaling for administration. Du betaler 30 kr. om måneden. Det bliver 360 kr. på et år. Lidt under en krone om dagen. 

 

 

11)



Nederst ser du "Værdien af din pension" (opsparingen) ved årets slutning.

Vær opmærksom på, at din pensionsordning ikke er en opsparing ligesom i en bank.
Læs mere her: Om opsparing

 

Har du spørgsmål til regnskabet på dit pensionsoverblik, som du ikke fandt svar på her, er du naturligvis velkommen til at ringe til os på 44 39 39 00.