PenSam Logo

Sund­heds­ord­ning

Se hvad din sundhedsordning indeholder og om du er omfattet af den.

PenSam Sundhedsordning

Vil du gerne passe bedre på dig selv? Har du behov for behandling hos fysioterapeut, kiropraktor eller diætist? Lider du af stress eller angst og har brug for at tale med en psykolog? Brug mulighederne i din sundhedsordning.

De fleste, der indbetaler til pension i PenSam, har sundhedsordningen. Er du i tvivl, så tjek det her:

Log på og se om du har sundhedsordningen
,

Ordningen indeholder

Behandling

Få betalt op til 12 behandlinger om året hos

  • Fysioterapeut
  • Kiropraktor
  • Psykolog
  • Online diætist (egenbetaling på 1.000 kr.)

Husk at tage forbi din læge inden du ansøger.

Ansøg eller genansøg om behandling her

Din sundhedsplatform

Som en del af din sundhedsordning har du adgang til din personlige sundhedsplatform, hvor du kan få inspiration til  et liv med større overskud og færre smerter. Du får blandt andet adgang til:

  • Forskellige tests (stresstest, trivselstest mv.)
  • Træningsvideoer
  • Afspændings- og meditationsøvelser
  • Sundhedstjek

Log på her

Råd og støtte

Tag fat i os, hvis du har brug for rådgivning og sparring om din situation.

  • Afklaring og muligheder, hvis du er sygemeldt eller på vej tilbage efter en sygemelding.
  • Guide til det offentlige sundhedssystem
  • Gode råd om forebyggelse

Ring til os på 44 39 39 00 alle hverdage.

Sundhedstjek

Brug 10 minutter på at svare på en række spørgsmål om dig selv, din livsstil og din sundhed. Så får du svar på, hvordan det står til med din sundhed og anbefalinger til, hvor du kan sætte ind.

Log på og tag testen

Ansøg om behandling

Få betalt op til 12 behandlinger om året hos fysioterapeut, kiropraktor og psykolog. Du kan også få betalt et online forløb hos en diætist (egenbetaling på 1.000 kr.).

Ansøg om behandling

Brug for rådgivning?

Så ring til os på tlf 44 39 39 00

Det spørger andre om

Har jeg sundhedsordningen?

Du har normalt sundhedsordningen, hvis du via dit job indbetaler mere end ca. 500 kr./mdr til pension i PenSam.  

Tjek om du har sundhedsordningen på Min Pension.

Er du blevet ledig eller har skiftet til en anden branche, er du dækket 1 år efter vi har modtaget din sidste pensionsindbetaling.

Er du i fleksjob, på førtidspension eller seniorpension, kan du i nogle tilfælde have sundhedsordningen, hvis du stadig arbejder. Du er dog ikke dækket, hvis dit behov hænger sammen med den situation, der har ført til dit fleksjob eller den tidlige pension.

Hvornår kan jeg få behandling?

Du kan som udgangspunkt få behandling, hvis

  • din læge har vurderet, at du har brug for behandlingen
  • dit problem har eller kan få negativ betydning for dit arbejde – på kort eller lang sigt
  • du ikke kan få dækket behandling andre steder, f.eks. hos din arbejdsgiver eller via en privatforsikring

Behandlingen kan bl.a. være fysioterapi, kiropraktor, psykolog eller diætist.

Du kan ikke få betalt behandling på privathospital, privatklinik eller privat speciallæge mv.

Du skal ikke betale skat af de penge, PenSam betaler for dine behandlinger.

Find betingelserne på Min Pension.

Hvorfor skal jeg forbi egen læge først?

Din egen læge kender dig bedst og er med til at sikre et helhedsblik på din situation, så du får den samlede behandling, du har brug for.

Kan jeg selv indbetale til sundhedsordningen?

Det er ikke muligt for dig selv at indbetale til og være dækket af sundhedsordningen, sådan som det kan være muligt at gøre i forhold til andre forsikringsdækninger i pensionsordningen.

Dækker sundhedsordningen også min familie?

Det er kun dig, der er dækket af din sundhedsordning og den kan ikke tilkøbes til andre i din familie.