Hvad får du i pension?
Når du går på pension, består din indkomst typisk af folkepension, din pension fra PenSam og fra ATP.
Du kan få et overblik på hjemmesiden PensionsInfo.dk, der samler alle tallene - også på tværs af selskaber.
Vil du kun se din pension fra PenSam, kan du gøre det i PenSams Min Pension.
Få vist din fulde folkepension på PensionsInfo
Folkepensionen består af to dele - et grundbeløb og et tillæg.
PensionsInfo viser i første omgang kun grundbeløbet. Men de fleste medlemmer af PenSam kan også få tillægget. Og det er vigtigt at have med, når du ser på din økonomi som pensionist.
For at få vist din fulde folkepension skal du svare på nogle få spørgsmål på PensionsInfo.
Sådan gør du
- Gå til PensionsInfo og log ind med MitID
- Vælg den alder, hvor du vil gå på pension
- Klik på den blå knap "Få det fulde overblik"
- Find rækken med "Folkepension" og klik i boksen "Du kan med fordel beregne din folkepension"
- Svar på de fire spørgsmål og vælg ”Beregn folkepension”
Så får du vist din samlede udbetaling.
Husk, det kun er en vejledende beregning, og at beløbene er før skat.
Tallene forudsætter, at du fortsætter med at arbejde frem til folkepensionsalderen.