Katayoun Yazdanyar var et velkendt og elsket ansigt i den integrerede institution på Glentevej i Københavns Nordvestkvarter.
Da den iranskfødte pædagog sidste år gik på pension efter 23 år på samme arbejdsplads, sagde hun også farvel til et arbejdsliv fyldt med livlige børn og kolleger, man kunne give krammere og få gode snakke med hver dag.
- Jeg er et meget socialt menneske, og jeg havde det virkelig godt med både børn, forældre og kolleger. De holdt også en meget fin afsked for mig, siger hun.
Ikke fuld pension
Katayoun har ikke kun sagt farvel til socialt samvær, men også til en noget bedre økonomi end den, hun sidder med i dag som pensionist.
- Jeg får 8.900 kroner udbetalt i folkepension. Det er mindst 2.000 kroner mindre end andre. Jeg kan ikke få fuld pension, fordi jeg ikke har boet her længe nok, fortæller Katayoun, der bor i en andelslejlighed i København NV.
For at få fuld folkepension skal man have boet i Danmark i mindst 40 år. Til september har Katayoun boet her i 34.
- Jeg synes, det er uretfærdigt. Jeg har været aktiv på arbejdsmarkedet i 23 år, været tillidsmand og engageret mig meget i samfundet. Man beslutter jo ikke selv, hvornår man er presset til at flygte, siger hun.
Flugt fra Iran
Katayoun var syv år, da hun og hendes syv søskende mistede deres mor. Faren døde, da hun var 14, og hun og to ældre brødre måtte arbejde for at forsørge familien. Som pige skulle Katayoun også tae sig af det huslige.
- Jeg arbejdede om dagen på en skofabrik, gik i skole om aftenen og tog 10. klasse. Senere fik jeg job som telefondame i en virksomhed. Men da jeg blev mor, blev det sværere at arbejde.
Regimet i Iran strammede grebet om politiske modstandere. Katayouns familie var venstreorienteret, og da en af hendes fætre blev fængslet og dræbt, besluttede hun og hendes mand - som mange andre iranere - at flygte.
Demonstrationer og bøger
De kom til Danmark i 1989. Katayoun fik endnu en datter. Hun blev skilt fra sin mand, uddannede sig til pædagog og fik fast arbejde. Også hendes døtre har klaret sig godt. To er læger, og en har læst statskundskab..
Katayoun er politisk engageret og kan lide at læse. Det er der tid til, nu hvor hun er stoppet på arbejdsmarkedet.
- Jeg går tit på biblioteket med min datter og barnebarn. Jeg læser især politik, filosofi og historie og prøver at finde svar på, hvorfor der stadig er så meget ulighed i verden, siger hun.
Hun er medlem af Enhedslisten og går nogle gange med i demonstrationerne for de iranske kvinders rettigheder.
- Det er flot, det oprør der er i gang i Iran. Kvinderne er trætte af alle de begrænsninger. Jeg synes, de er meget modige, og jeg håber, det kan påvirke den iranske regering, at der er opbakning til kvinderne rundt omkring i hele verden.
Liv fra flygtningebørn
Men ellers er der blevet lige lovlig stille efter, at hun stoppede med at arbejde, synes Katayoun. Hun skal lige finde sine ben i den nye pensionisttilværelse.
Jeg savner stadig mine kolleger, siger hun.
Der kommer dog noget liv ind fra børnebørn og de afghanske og ukrainske børn, hun laver aktiviteter for som frivillig i Dansk Flygtningehjælp.
Katayoun ville gerne gå mere i teater, rejse og give sine børnebørn flere gaver. Men der er ikke råd, og det ærgrer hende.
- Jeg skal begrænse mig meget, fordi jeg ikke har boet i landet i 40 år. Det er ikke helt i orden, Jeg har jo som pædagog bidraget til samfundet i mange år.Hun glæder sig over, at hun som fastansat pædagog har haft en pensionsordning.
Det er godt, at jeg har pensionen fra PenSam, som er 3.000 om måneden. Det er meget vigtige penge for mig, siger hun.
Om Katayoun Yazdanyar
- 67 år gammel
- Født i Iran
- Flygtet til Danmark i 1989
- Mor til 3 døtre
- Har arbejdet som pædagog
- Bor i København NV