Fra in­ve­ste­rings­af­kast til kon­to­rente

I PenSam har du pension med gennemsnitsrente. Det vil sige, at du får en rente på din pension, som er en udjævning af resultatet af investeringerne i gode og mindre gode år. På den måde udvikler din pension sig godt og stabilt, fordi renten på din pension ikke svinger så meget op og ned, som hvis du fik en markedsrente, der direkte følger afkastet op og ned.   

Udjævningen sker blandt andet ved at putte penge i, eller tage penge op af, en fælleskasse. Den fungerer som en stødpude, der kan afbøde negative udsving på de finansielle markeder, så disse udsving så vidt muligt ikke rammer det enkelte medlems pension.

I tabellen kan du se de bevægelser, der ligger til grund for den gennemsnitsrente (kontorente), du får på din pension. Du kan altså se, hvordan sammenhængen er mellem den kontorente, du får, og det investeringsafkast PenSam har opnået i de enkelte år. 

Der indgår en række forskellige poster som du kan læse en forklaring på under tabellen. 

Forklaring til tabel:

Investeringsafkast
 Det totale afkast af investeringerne før omkostninger og pensionsafkastskat. 
Investeringsomkostninger
 Omkostninger der specifikt er forbundet med at foretage og forvalte investeringerne. 
Pensionsafkastskat
 Den skat der skal betales til staten af investeringsafkastet. Skatten er på 15,3%. 
Overførsel til/fra kollektivt bonuspotentiale
 Det kollektive bonuspotentiale (KB) er en stødpude, der består af overskud, som primært kommer fra investeringsafkastet. Midlerne i KB tilhører medlemmerne i fællesskab, men er endnu ikke fordelt ud til de enkelte medlemmer. Formålet med at have stødpuden er at kunne forrente din pension så stabilt som muligt ved at udjævne mellem år med gode og mindre gode investeringsafkast.  Når der er et minus foran tallet, betyder det, at der tilføres penge til KB (som altså gemmes til senere). Når det er et positivt tal, betyder det, at der tages penge ud af KB og fordeles til medlemmerne, som derfor får en højere kontorente, end de ellers kunne have fået, det pågældende år. 
Overført til/fra særlige bonushensættelser
 De særlige bonushensættelser (SB) er en reserve, som opbygges af medlemmernes fælles penge (kollektivt bonuspotentiale), men som først bliver fordelt til den enkelte, når udbetalingen af pension begynder - eller i forbindelse med at pensionen flyttes til et andet selskab.  SB har den funktion at indgå som risikovillig kapital sammen med selskabets egenkapital og bidrager dermed til at opfylde de lovbestemte krav til den kapital, et pensionsselskab skal have for at være økonomisk solidt. Udbetaling af SB forudsætter derfor, at PenSam's solvenskrav er opfyldt. Ved at opbygge SB mindskes behovet for at styrke selskabets egenkapital - og midlerne kan i stedet fastholdes som medlemmernes.  Når der er et minus foran tallet, betyder det, at der tilføres penge til SB. Er det et positivt tal, er det et udtryk for, at der dette år er overført færre nye penge til SB, end der er udbetalt. Du kan her på siden lave en beregning, der viser, hvor stor din andel af SB er.  
Overskud/underskud på risiko og omkostninger
 I pensionsordningerne bliver det hvert år opgjort, om de faktiske udgifter til udbetaling af forsikringer (ved død og invaliditet mv.) og de faktiske udgifter til administration er større eller mindre end, hvad medlemmerne på forhånd har betalt for risiko og administration. Er de faktiske udgifter/omkostninger mindre end forudbetalt, medfører det et overskud, som føres tilbage til medlemmerne. Er der omvendt underskud, kan det blive dækket via det kollektive bonuspotentiale.  
Betaling til/fra egenkapital
 Der kan blive overført penge til - eller tilbage fra - selskabets egenkapital. Er der et minus foran tallet, er det et udtryk for, at den kapital, ejerne har indskudt i selskabet, bliver forrentet. Omvendt kan tallet være positivt, hvis der i særlige situationer sker en overførsel af penge fra egenkapitalen (ejerne) til medlemmerne, for eksempel hvis der er opstået et underskud.  
Regulering af ekstrahensættelser
 Ifølge lovgivningen skal vi som pensionsselskab altid her og nu have en pengekasse af en vis størrelse som sikkerhed for at vi kan udbetale de forventede pensioner til vores medlemmer. Størrelsen af denne pengekasse, vi skal have her og nu, afhænger af blandt andet udviklingen i medlemmernes levetid og af renteniveauet i samfundet. Falder renteniveau for eksempel, eller stiger levealderen, kræver det, at der bliver hensat ekstra penge til de forpligtelser, vi har som pensionsselskab. En sådan ekstrahensættelse vil være vist som et negativt tal. 
Kontorente
 Den rente du får på din pension.

Få en beregning i kroner

Du kan få omsat procenttallene i tabellen ovenfor til kroner i beregneren nedenfor.

Indtast "værdien af din pension", som du finder på dit pensionsoverblik i e-Boks. Så kan du se, hvad de enkelte poster bliver til i kroner - og dermed sat i forhold til din egen pension.

Bemærk dog, at tallene i beregneren er gennemsnitstal. Derfor stemmer tallene ikke helt præcist med de faktiske bevægelser i "værdien af din pension", men de giver et fingerpeg.

Se udvikling i størrelsen af det kollektive bonuspotentiale 

På den måde kan du se, hvordan sammenhængen er. 

*Kollektivt bonuspotentiale målt som procent af gennemsnitlig retrospektiv hensættelse/ depot

I år, hvor investeringsafkastet er større end kontorenten, betyder det, at der bliver placeret penge i det kollektive bonuspotentiale, så dette ufordelte overskud (målt i procent) bliver større. Omvendt falder størrelsen af det kollektive bonuspotentiale i de år, hvor der bruges af midlerne, fordi kontorenten til medlemmerne er større end samme års investeringsafkast. 

Pengene i det kollektive bonuspotentiale er som nævnt midler, som skal bruges til medlemmerne, men som endnu ikke er fordelt ud.