Din pension i PenSam er et økonomisk sikkerhedsnet gennem hele livet. Alligevel går nogle rundt med en uro. Har jeg det rigtige? Er det nok? Burde jeg gøre noget? Vi vil gerne hjælpe dig det sidste skridt hen imod at være helt tryg.

De fleste spørger sig selv, om pensionen er stor nok. Det kan vi hjælpe dig med svar på. Via oplysninger fra pensionsinfo.dk kan vi give dig overblikket og vores vurdering.

Din opsparing til pension udbetales som hovedregel ikke til efterladte. I stedet kan der blive udbetalt en forsikring på 475.000 kr. skattefrit. Forsikringen har du frem til pensionsalderen, så længe du indbetaler.

Mange har en uro i forhold til, om der er noget, de burde foretage sig i forhold til deres pension. Vi har samlet nogle vigtige punkter, du hurtigt kan tjekke af, om de er relevante i din situation.

Det gør du på det årlige pensionsoverblik, du får i e-Boks. På Min Pension viser vi i stedet din forventede udbetaling. Den er nemlig baseret på, at vi allerede har indregnet en forventning om, at din opsparing vokser år for år.

Du får en rente baseret på et gennemsnit af investeringsresultaterne gennem flere år. Det gør din pension stabil. Det betyder også, at nogle år er din rente højere end årets investeringsafkast. Andre år er det omvendt.

Det er lige præcis det, vi er her for! Vi kan fortælle om pensionen i menneskeord - og vi er gode til det. Du kan spørge om alt - og også flere gange. Du kan ringe 44 39 38 28 eller aftale tid til en samtale.