Direkte omkostninger
Fra den 1.oktober 2022 fordeler vi omkostningerne for administration på en mere enkel og gennemskuelig måde, hvor alle betaler et årligt fastsat grundbeløb for sin pensionsordning. Det gælder uanset, om man stadig indbetaler til sin pension eller ej, og uanset om man er gået på pension eller ej. Det er mere enkelt og mere rimeligt.
Samtidig bliver betalingen for administration mere gennemsigtig, da du fremover kan se beløbet, du betaler til administration på dit årlige pensionsoverblik. Tidligere skete betalingen for administration i den tidligere pensionskasse i fællesskab for alle kunder. Betalingen kunne derfor ikke ses på den enkeltes pensionsoverblik, det kan det fremover.
Dette medfører ingen ændringer i størrelser af den pension, du får udbetalt.
Indirekte omkostninger
Herudover er der som hidtil også indirekte omkostninger til investering og sikkerhed. Der sker ingen ændringer med fordelingen af disse omkostninger. De bliver fortsat beregnet individuelt for dig ud fra, hvor mange penge vi investerer for dig. Disse indirekte omkostninger bliver ikke trukket fra værdien af din pension, men fraregnes renten du får på din pension. Størrelsen af de indirekte omkostninger kan du se under opgørelsen af ÅOK (årlige omkostninger i kroner) ved at logge ind på Min Pension.

