Hvad er et fritvalgs-tillæg?
Fritvalgs-tillægget er en procentdel af din løn, hvor du selv har ret til at vælge, om pengene skal gå til løn eller pension. Procentsatsen for fritvalgs-tillægget varierer fra overenskomst til overenskomst. Du kan se procentsatsen i FOA’s lønmagasin.
Hvorfor er det smart at bruge tillægget til pension?
Det er smart, fordi du på denne måde let kan sikre dig en større pension. Det er der flere gode grunde til:
- Der er skattefradrag for indbetalingen. Så beløbet du sparer op hver måned er større, end hvad du behøver at undvære i løn
- Du får gode renter. Jo tidligere du går i gang, jo mere får du ud af det, fordi du hele tiden får renter - også af de renter du allerede har fået
- Du betaler en lav skat af renterne. Skatten på renter af pension er 15,3%, mens skat af renter på fx en bankkonto ofte er op til 3 gange højere
- Der er ingen ekstra omkostninger til administration.
Vi har lavet et regneeksempel
Her er et regnestykke for en 35-årig social- og sundhedsassistent på fuld tid. Hver måned frem til pensionsalderen sparer hun sit fritvalgstillæg på 1,29% af lønnen op til pension - i stedet for at få pengene udbetalt. Sådan ser regnestykket ud:Som eksemplet viser, kan beløbet, du som pensionist kan få udbetalt ekstra hver måned - så længe du lever - blive væsentligt højere end, hvad du har måtte undvære i løn.
Sådan gør du
Du skal kontakte dit lønkontor / arbejdsgiver inden 1. oktober, hvis du gerne vil bruge dit fritvalgs-tillæg til at forbedre din pension fra næste år. Dit valg gælder, indtil du eventuelt beder om at få det ændret igen.
Har du spørgsmål til fritvalgs-tillæg kan du tale med tillidsrepræsentanten på dit arbejde.