Vi indfører fra den 1. oktober 2022 en mere enkel beregning af prisen på PenSam førtidspension og Obligatorisk børnepension*, så alle med samme type ordning betaler samme pris - modsat før, hvor prisen afhang af din alder ved optagelsen i pensionsordningen.
I brevet vi har sendt dig, kan du læse, hvordan du bliver påvirket af denne ændring.
► Hvis der står i brevet, at ændringen for dig betyder, at priserne på disse forsikringer falder, vil en større del af din indbetaling kunne bruges til din pension.
► Hvis der står i brevet, at ændringen for dig betyder, at priserne på disse forsikringer stiger, vil en mindre del af din indbetaling kunne bruges til din alderspension her og nu. Til gengæld vil du skulle betale mindre, når du bliver ældre, end du skulle have gjort efter den gamle prisberegning.
*Obligatorisk børnepension er knyttet sammen med dækningen på PenSam førtidspension og kan ikke fravælges. Medlemmer med pensionsordningen Pension 90 har dog ikke børnepension som en del af ordningen.
Sådan kommer du videre
Vil du læse om andre ændringer, der er på vej i din pensionsordning, skal du vende tilbage til brevet, du har fået i e-Boks og klikke på de links, der er i brevet.
Har du nogen spørgsmål til ændringerne, er du velkommen til at ringe til os på 44 39 39 37.

