Behøver man virkelig tænke på pension i sin ferie?

Ja, ferien er et oplagt tidspunkt til at tænke på din pension!

Ferier er nemlig en slags generalprøve på, hvad det vil sig at være gået på pension.

Selvfølgelig ikke, hvis du sidder i et legeland og læser dette. Men ellers er ferien jo dér, hvor vi gør, hvad vi har lyst til. Når der ikke er noget, vi skal.

Så dine ferieplaner kan fortælle noget om, hvordan det bliver - og hvordan DU bliver - når du går på pension.

Hvad slags pensionist bliver du?

Er du typen, hvor hver eneste dag i ferien er booket med familie og venner? Eller rejser du altid - og planlægger aktiviteter og ture fra morgen til aften?

Det kan også være, at en hængekøje med en bog eller en vandreferie mere er din stil? Hvis du da ikke er en af dem, der går lidt i panik over ferie, fordi du ikke ved, hvad du skal stille op med al den tid?

Uanset hvad, kan ferien være et godt fingerpeg om:

  • Hvor meget eller hvor lidt du som pensionist gerne vil have råd til
  • Hvordan din pension matcher disse ønsker og behov
  • Hvorfor det er en god idé at forberede sig på, hvad du skal i dit seniorliv

 

Rigtig god ferie.

 

PS: Vil du gerne vide, om din pension passer til din feriestil, så book tid til en snak om din pension - men først når ferien er slut