Sådan undgår du, at svind­ler­ne tømmer din konto

Svindlerne går typisk efter af franarre dig dine personlige oplysninger. Her skal du være ekstra på vagt.

Lad os dykke ned i, hvad personlige oplysninger dækker over. Personlige oplysninger er f.eks. dit cpr.nr., dit kortnummer på dine kreditkort eller personlige logins, koder/passwords. Du må aldrig give disse personlige oplysninger videre til andre. Også selv om du synes vedkommende virker troværdig. Giver du dem videre, kan det være en direkte adgang til fx din bankkonto.

Bankansatte kan bede dig om personlige oplysninger fx i forbindelse med oprettelse af en konto, ved en låneansøgning eller ved andre finansielle transaktioner. Faktisk er rådgivere forpligtede til at indsamle visse oplysninger for at overholde lovgivningen. Men, en rådgiver vil ALDRIG bed om personlige koder/passwords og oplysninger fra betalingskort eller koder til MitID.

Herunder kan du se en video med Daniel, som er en helt normalt ung mand med fint styr på IT. Daniel røg i fælden, uden at han anede uråd.

Oftest kaldes falske mails og SMS’er for Phishing mails eller smishing SMS'er.

I disse svindelnumre få du oftest at vide, at du mangler at betale eller at dine kreditkortoplysninger skal opdateres.

Men det er en falsk besked. Afsenderen er ikke den pågældende virksomhed, men en svindler, som prøver at lokke dig til at svare. Se eksempler på Telenor, Brobizz og Postnord herunder.

Selvom mange fupmails og fupSMS'er er blevet gode, så er der stadig en del dårlige oversættelser og stavefejl. 

Hvis noget virker mistænkeligt, så gå lige mailen igennem for stavefejl. Er der stavefejl, så er mailen næsten med garanti en fupmail. 

Flere store virksomheder sender mails ud - men de har medarbejder, som læser korrektur og derfor er blot én stavefejl i en forvejen mistænkelig mail en god indikator på, at mailen er en fupmail.  

Når du får tilsendt en mail med et link fra en afsender, som du kender, så bør du vurdere om linket i mailen kommer fra afsenderen. Er du i tvivl, så kontakt afsenderen. Klik aldrig på linket. Kontakt i stedet den pågældende afsender og spørg, om de har sendt en mail ud med det indhold, som du har modtaget. På den måde, får du et svar på, om er evt. er tale om en falsk besked. 

Nedenfor kan du se 2 mails - nu kan du quizze lidt med dig selv. Kan du spotte de falske afsendere? Klik på billederne og se om de er falske.

Spot de falske mails - test dig selv

Falsk - mailen er afsendt fra origamicraze.com

Spot de falske mails - test dig selv

Ikke falsk - mailen er afsendt fra datatilsynet.dk, også selvom de har sat net. foran. Datatilsynet ville dog aldrig sende denne mail ud - den er blot et eksempel

Når svindlere sender mails ud til mange tusinde, så rammer de engang imellem modtagere på et rigtigt dårligt tidspunkt. Det kan være, du har haft et møde med din bank om mandagen angående boligkøb og du om tirsdagen modtager en fupmail fra banken med nogle dokumenter, du skal underskrive. I et sådan tilfælde, glemmer mange at have paraderne oppe. Ring til din bank, hvis du er i tvivl.

Kendetegn for situationer, hvor det er lettere at blive svindlet, kan f.eks. være:

• At der har været et tilfældigt sammentræf som nævnt ovenfor.
• At folk har været distræte. Det kan fx være, at de lige er i gang med noget andet eller har haft travlt. Vær derfor opmærksom på din dømmekraft, når du ser noget mistænkeligt. Gem det til dagen efter - ingen sender noget der haster via sms eller mail. Sov på det og se på det, når du har et roligt øjeblik.
• At man hopper i en "fælde" på grund af lavere erfaring med IT. Det kan godt gøre en usikker og dermed mere modtagelig for svindlernes forklaringer.  
• At nye svindelformer og varianter vinder frem. Så, er du det mindste i tvivl, så ring selv op og hør om det er noget afsenderen kender til.

Hvornår er en mail, så mistænksom?

Som hovedregel, skal du være på vagt, hvis du modtager en mail fra en ny modtager, du ikke plejer at få mails fra. Især, hvis der er et link i mailen. I stedet for at klikke på linket eller ringe til telefonnummeret, så gå via afsenderens hjemmeside og find indholdet eller telefonnummeret den vej. 

Bemærk at nogle svindlere bruger lignende tegn for at snyde dig.

Fx ligner et stor i og et lille l hinanden, se selv Il. Hvis du fx har købt noget fra Zalando og du samtidig får en fupmail med et link til www.zaIando.dk så spotter du ikke forskellen.

Er du i tvivl, så gå via hjemmesidens forside i stedet for at klikke på links i mailen. 

Andre tegn der fifles med er f.eks. 3 og E, @ og a, c og © eller i og !. 

Det er muligt at vise et link fx www.google.dk og så snyde og linke til alle mulige andre steder. Derfor skal du altid forholde dig til, hvad der står - f.eks. kan vi sagtens lave et link med teksten skat.dk, som linker til pensam.dk - se selv her: www.skat.dk

Så hvordan ser man, hvor et link, linker hen til? Hvis du er på via mobilen, så vent til du er på en pc. Her kan du nemlig holde musen over linket, og så vil du kunne se hvor linket, linker hen til. 

Der er nogle typiske afsendere, som svindlere benytter, hvis de ringer til dig.Nogle af dem, der går igen er politiet, skat, danske spil, Microsoft eller din bank.Det nemmeste er at bede om navnet på den som ringer og så ringe tilbage til hovednummeret og bede om at blive omstillet til den pågældende person.

Men hvad må du oplyse over telefonen? 

1. Kontaktoplysninger
2. Købsprisen på din nuværende bolig
3. Kreditkortoplysninger
4. Passwords
5. Godkende via MitID fra et link sendt via SMS
6. Godkende via MitID når en person i telefonen beder om det
7. Fakturanummer og kundenummer
8. Om du er registreret i RKI

Kan du gætte de 3, som du ikke bør oplyse?
Se svaret længere nede på siden.

Typisk er det store offentlige eller private virksomheder, som svindlerne udgiver sig for at komme fra. Du vil opleve at kunne få falske beskeder fra disse virksomheder både via telefon, SMS og mail. Her er en liste over de typiske firmaer, som svindlerne udgiver sig for at komme fra. Dette gælder både via telefon, SMS og mail.

• Offentlige myndigheder, fx Politiet, Skat eller Told.
• Typisk webshops, fx Zalando eller Temu
• Banker
• Pakkefirmaer, fx Postnord, DAO eller GLS
• Nets
• Brobizz
• Energiforsyning (fx gasselskaber)
• MitID, NemID, Digital post, eBoks osv. 
• Teleselskaber eller internetudbydere
• Streamingtjenester, fx Netflix
• Microsoft

Kilde: Det kriminalpræventive råd, Finanstilsynet, Jyske Bank, Santander, Politi.dk, csr.dk, Wester Union, Ritzau, Kaspersky.

Svaret til punkt 8 er, at du aldrig må oplyse nr. 3, 4, 5.

Ingen firmaer truer dig via mail. Hvis nogen skriver og truer med renter, rykkergebyr, slukke for strømme, lække dine oplysninger eller andre typer trusler, så vær ekstra på vagt. 

Det er et manipulatorisk greb for at spille på din frygt og få dig til at handle før du tænker. 

Har du mistanke om at koder til dine betalingskort, eller andre personlige koder, er blevet misbrugt, skal du hurtigst muligt få dem spærret eller lukket. 

Ring til din bank. I weekender skal du ringe direkte til Nets på 44 89 29 29.  

Du kan også selv spærre dine kort eller MitID. Dine kort spærrer du typisk i din Mobilbank eller Netbank. MitID spærrer du på MitID.dk