PenSam Logo

Heidi

Hver dag bliver jeg i PenSam stillet over for komplekse udfordringer, som jeg skal hjælpe med at løse som teamleder i afdelingen Forretningsudvikling.

Del:Print:
Fokus på tværgående samarbejde og høj grad af involvering
Jeg er i mit nuværende job i PenSam ansat som business change manager i afdelingen Forretningsudvikling. Det er den afdeling i PenSam, der bl.a. driver et stort transformationsprogram. Jeg er forretningskravstiller til alle de økonomirelaterede processer, og det er en rolle med stort fokus på et godt tværgående samarbejde, og hvor jeg arbejder tæt sammen med superbrugere på tværs af organisationen samt vores IT-sourcing partner. Jeg har en spændende og udviklende hverdag, hvor jeg bliver stillet overfor komplekse udfordringer, som jeg skal hjælpe med at løse. Der er høje forventninger til min dedikation og ansvarlighed, samtidig bliver jeg involveret, når der skal træffes vigtige beslutninger.

Stort udviklingspotentiale og tydelig ledelsesopbakning
Jeg ser et stort potentiale for generel udvikling i PenSam. Jeg har oplevet en stor personlig såvel som faglig udvikling igennem mine 14 år i PenSam, hvor jeg startede som elev. Derefter blev jeg ansat som regnskabsassistent. Senere blev jeg fagansvarlig for Likviditet i Økonomiafdelingen. For 3,5 år siden blev jeg så en del af Forretningsudvikling som forretningsarkitekt og pr. 1. september 2021 startede jeg som business change manager i Forretningsudvikling. Hvis du som medarbejder er nysgerrig på læring og nye udfordringer, så findes der nærmest ingen grænser for, hvad du kan opnå, og hvad det kan føre til. Jeg har altid oplevet en tydelig opbakning fra ledelsen, uanset hvor i organisationen, jeg har været. Og det er en kæmpe motivation og drivkraft i mit arbejde.

Fleksibilitet, frihed under ansvar og et uformelt arbejdsmiljø
PenSam er en arbejdsplads, hvor jeg som medarbejder føler mig tryg. Samtidig bliver jeg udfordret fagligt såvel som personligt, hvilket er en af årsagerne til, at jeg har en anciennitet på 14 år. Og jeg er langt fra den eneste, som har valgt PenSam til som arbejdsplads gennem mange år. Det har helt sikkert noget at gøre med en stor fleksibilitet, så hverdagen med familie og fuldtidsarbejde hænger sammen. Dertil har vi en kultur præget af frihed under ansvar med en høj grad af tillid til medarbejdernes kompetencer. Og så er der det uformelle arbejdsmiljø og alle mine fantastiske kolleger, som spiller en afgørende rolle ift. til min loyalitet til PenSam som arbejdsplads.