Godt investeringsafkast trods turbulens på de finansielle markeder
15-08-2025
Godt investeringsafkast trods turbulens på de finansielle markeder

Det samlede investeringsafkast før skat udgjorde 2,8 mia. kr. i første halvår 2025. Hovedparten af PenSams 520.000 medlemmer har deres pensionsordning i pensionskonceptet ”Fleksion”, og her udgjorde halvårsafkastet 2,6 % før skat.
”De finansielle markeder har været påvirket af den geopolitiske uro, hvor udsving i særligt aktie- og valutakurser har præget udviklingen. På trods af dette har vi opnået et godt investeringsafkast," udtaler adm. direktør Torsten Fels.
Præmieindtægterne udgjorde 4,4 mia. kr. i første halvår og steg med 13 % i forhold til samme periode sidste år. Stigningen i indbetalinger skyldes overenskomstreguleringer, flere præmiebetalende medlemmer, og at flere medlemmer har valgt at samle deres pensionsopsparing i PenSam.
Pensionsudbetalingerne udgjorde 3,2 mia. kr. og steg med 11 % i forhold til samme periode sidste år. Udviklingen er primært drevet af en naturlig stigning i antallet af medlemmer, der modtager en alderspension og en positiv regulering af de løbende pensionsudbetalinger.
Solvensdækning