PenSam Logo

22-12-2021

PenSam køber Ørsteds Ho­ved­kon­tor i Gentofte sammen med et konsor­ti­um af danske og in­ter­na­tio­na­le in­ve­sto­rer

Del:Print:

Et investorkonsortium bestående af PenSam, AIP Asset Management (Korea), og Artha Kapitalforvaltning har i går underskrevet bindende aftaler om at købe Ørsteds 84,500m2 hovedkontor fra ATP Ejendomme. Transaktionen forventes lukket i første kvartal 2022 efter godkendelse af de danske konkurrencemyndigheder.

 

Ejendommen huser pt 2.600 Ørsted ansatte og er blandt de største, hvis ikke den største, kontorbygning i Danmark. Hvidt Architects designede ejendommen, som består af 20 renoverede bygninger, der knyttes sammen af `Ramblaen´, et 300-meter langt overdækket fællesareal. Samlet har ejendommen 56.528m2 kontorareal og inkluderer derudover en stor kantine, konferencecenter og fitnesscenter. Ørsted ansatte får gennem en tunnel under motorvejen adgang til parkeringspladsen på den anden side af motorvejen og hurtigere adgang til Jægersborg Station. Ørsted byggede oprindeligeligt ejendommen og den sidste fase blev færdiggjort i 2009. Ejendommen blev efterfølgende solgt i et sale-leaseback til ATP i 2013.

 

Torsten Fels, CEO, PenSam kommenterer:

“Denne investering passer perfekt med vores strategi om at udvide vores ejendomsportefølje med høj-kvalitetsejendomme med den rette bæredygtighedsprofil, som sikrer et stabilt og attraktivt afkast for vores medlemmer. Sammen med vores partnere har vi købt én af de mest attraktive kontorejendomme i København med en lang tilbageværende uopsigelighedsperiode og samtidigt kommer vi til arbejde med én af pionererne i den grønne økonomi i at energi-optimere deres ejendom. Vi er også taknemmelige for at ATP gav vores rådgivere den fornødne tid til at sammensætte investorkonsortiet der nu gennemfører købet.”

 

André Scharf, CIO, ATP Ejendomme:

“Vi er tilfredse med, at Ejendommen har skabt et fornuftigt afkast for vores medlemmer over de sidste 8 år. Jeg vil gerne takke Ørsted og investor konsortiet sammen med deres investorer for en transparent og professionel proces. Vi er overbeviste om at de nye ejere er de rigtige til at videreudvikle dette betydelige aktiv.”

 

Danny Kim, CEO af AIP, siger

“Købet af Ørsted ejendommen repræsenterer en stærk fortsættelse af vores strategi om at diversificere ind i Norden efter vores køb af Novo Nordisks ejendommen i Søborg og købet af OP Banks hovedkontor i Helsinki i 2020. Vi er nu klart den ledende Sydkoreanske investor i Norden. Vi har et stort fokus på København som investeringsområde af mange årsager inklusiv det komparativt høje afkast, stærk likviditet og transparente forretningsmiljø. Fremadrettet vil vi fortsat fokusere på at købe ejendomme i Norden såvel som i andre udvalgte europæiske byer.”

 

Jan Sølbæk, CEO, Artha, tilføjer

“Vi oplevede stor interesse fra vores kunder i denne investeringer og er glade for, at vi har sikret dem adgang til den. Vores investorer var blandt andet tiltrukket af lejerens stærke kredit kvalitet med den danske stat som majoritetsejer. Vi har noteret, at Ørsted har vedblevet at investere i ejendommen under deres triple-net lejekontrakt. inklusiv betydelige renoveringer der sænker energiforbrug og øger medarbejdertilfredshed, og vi ser ejendommen som én af de bedste kontorbygninger i Danmark.”

Investorkonsortiet blev sammensat og rådgivet af Fokus Asset Management.

 

Konsortiets juridiske rådgivere inkluderede Bruun & Hjejle, Kammeradvokaten Poul Schmidt, og Shin & Kim mens dets långivere fik juridisk rådgivning af Kroman Reumert og Horten, PwC rådgav om skat og regnskab og COWI var konsortiets tekniske rådgiver. Colliers og Nordicals leverede ejendomsvurderinger. Nordea Realkredit er senior långiver på transaktionen.