PenSam Logo

18-06-2020

Solidt afkast til med­lem­mer­ne med grøn mil­li­ar­din­ve­ste­ring

PenSam fortsætter fokusset på grøn omstilling og investerer sammen med PKA 1,2 mia. kr. i en onshore vindmøllepark i det sydlige USA. Investeringen er med til at sikre medlemmerne et solidt afkast i et usikkert marked.

Del:Print:

PenSam og PKA indgår endnu et samarbejde med den fælles investeringspartner AIP Management om etableringen af vindmølleparken Escalade i Knox Country i staten Texas. Trods uro på markederne er det afgørende at fastholde det grønne fokus:

”Selvom vi mærker Corona-krisen på markederne lige nu, er det vigtigt, at vi stadig følger vores langsigtede investeringsstrategi på det grønne område. Investeringer som denne er ikke kun til gavn for den grønne omstilling og klimaet, men også for vores medlemmer, som får et stabilt afkast i et usikkert marked”, siger Torsten Fels, adm. direktør i PenSam.

Den største Vestas-vindmølle nogensinde

Det er den danske vindmøllefabrikant Vestas, der skal levere i alt 65 møller til vindparken, og for første gang skal vindmøller fra den nye Enventus-platform i brug i USA. Med et vingefang på 162 meter og en tårnhøjde på op til 166 meter er det Vestas største vindmølle på land til dato.


Fakta om vindmølleparken Escalade

  • Investeringen er lavet i et partnerskab med den finske energifond Taaleri Energia, den franske energiudvikler og operatør Akuo Energy samt investeringsselskabet BHE Renewables som tax equity partner.
  • Med vindmølleparken har AIP Management investeringer for fem milliarder danske kroner i vedvarende energi i USA.
  • PenSam’s andel er på 23 %, PKA står for 77% af investeringen.
  • Samlet forventes parken at producere strøm tilsvarende det årlige forbrug af 275.000 danske hjem.
  • Parken forventes at være i drift i november 2021.


Se pressemeddelelse

Om PenSam

PenSam Gruppen omfatter arbejdsmarkedspensioner samt bank- og forsikringsvirksomhed med samlet set 430.000 kunder og en balance på 155 mia. kr. PenSam har fokus på ansvarlighed i forvaltningen af investeringerne, herunder at understøtte den grønne omstilling.

Yderligere information:

Head of ESG Mikael Bek, tlf.: 2993 1097

 

 

 

 

 

Læs mere om PenSams ansvarlige investeringer