PenSam Logo

26-12-2017

PenSam dropper in­ve­ste­rin­ger i tobak

PenSam frasælger tobaksaktier for en halv milliard kroner og sætter 29 tobaksselskaber på udelukkelseslisten.

Del:Print:
Pensionsselskabet PenSam sætter 29 tobaksvirksomheder på udelukkelseslisten og vil ikke fremover investere i tobak. 
 
Ud af de 29 tobaksselskaber har indtil fornylig haft investeringer i de ti, som nu er solgt.
 
PenSams retningslinjer for investeringer bygger på en lang række internationale konventioner og aftaler, og i PenSam vurderer man, at tobaksinvesteringer i strid med FN’s sundhedsmål nr. tre, som handler om at sikre sunde liv og trivsel for alle i alle aldre.
 
”De mange negative konsekvenser ved tobak er veldokumenterede, og i PenSam mener vi ikke, at tobaksinvesteringer er foreneligt med det at være en ansvarlig investor," siger Torsten Fels, adm. direktør i Pensam, og fortsætter:
 
"PenSams kunders opsparing skal ikke længere investeres i et produkt, der forringer sundheden for den enkelte og lægger et så stort pres på det offentlige sundhedsvæsen,” siger Torsten Fels, adm. direktør i PenSam.
 
Tobak er den enkeltfaktor, der har størst negativ indflydelse på danskernes helbred. 
 
Alene i Danmark er det estimeret, at omkring 14.000 dødsfald årligt er relateret til rygning, hvilket svarer til ca. 25 procent af samtlige dødsfald. 
 
Derudover anslår PenSam, at rygning årligt koster de offentlige kasser mindst 14 mia. kroner i merudgifter til pleje og behandling af rygere og eks-rygere.
 
”En stor del af vores kunder arbejder i sundhedssektoren, enten i ældreplejen eller på hospital, og oplever de konsekvenser, som rygning har. I den kontekst giver en tobaksinvestering heller ikke mening,” siger Torsten Fels.

 

Redigeret af Presseansvarlig Kristine Jensen, tlf. 26779980