For at vi kan undersøge, om du har ret til en udbetaling, skal du besvare nogle spørgsmål om din sygdom. Hvis din diagnose ikke er på listen, er den ikke dækket.
For at vi kan undersøge, om du har ret til en udbetaling, skal du besvare nogle spørgsmål om din sygdom. Hvis din diagnose ikke er på listen, er den ikke dækket.
Det gælder, hvis du har fået diagnosen i 2025. Klik for at se de overordnede krav til diagnosen. De fulde forsikringsbetingelser for hver enkelt diagnose finder du længere nede på siden.
Vær opmærksom på at betingelser for udbetaling ved visse kritiske sygdomme skal være opfyldt
Det er en betingelse for udbetaling af forsikringssummen, at du havde forsikringen ved visse kritiske sygdomme i din pension på det tidspunkt, hvor du fik diagnosen stillet. Og du skal søge om udbetaling senest 3 år efter, at du fik stillet diagnosen.
Ved nogle sygdomme er det yderligere et krav, at du også er dækket af forsikringen på det tidspunkt, hvor følgerne af sygdommen endeligt kan vurderes efter en periode.
Her kan du læse om de vilkår, der gælder for forsikringen ved kritisk sygdom. Vær opmærksom på at vælge det sæt betingelserne, der er gældende på det tidspunkt, hvor du har fået stillet din diagnose.
Sådan behandler vi din ansøgning
Hvis vi vurderer, at du måske har ret til en udbetaling, sender vi dig en samtykkeerklæring, så vi har adgang til at få bekræftet eller indhente journaloplysninger om din sygdom ved sygehus eller speciallæge. Vi sender samtykkeerklæringen i e-Boks, hvor du kan godkende den med MitID.
Behandlingstid
Når vi har modtaget dit samtykke, henter vi journaler fra sygehus og speciallæge. Du kan også selv indsende dem (nedenfor) – det vil ofte betyde en hurtigere sagsbehandling.
Som udgangspunkt behandler vi din ansøgning inden for 14 dage efter, at vi har modtaget dine journaloplysninger.
Hvis du har ret til at få en udbetaling, sætter vi pengene ind på din NemKonto.
Få hurtigere svar - send selv dine journaloplysninger
Vi kan godt hente journaloplysninger for dig, men det kan forlænge behandlingstiden. Hvis du selv sender dine journaloplysninger, kan vi behandle din ansøgning hurtigere.
Har du brug for hjælp til, hvilke oplysninger vi skal bruge, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 44 39 30 50.
Det er en god ide at hente dine journaloplysninger, før du udfylder ansøgningen, så du har dem klar og kan vedhæfte dem. Følg disse trin:
Vigtigt: Dine dokumenter skal indeholde dit navn og CPR-nummer.
