Kontakt din rådgiver når du skal købe bolig
Det er forskelligt, hvorfor du gennemfører et boligkøb. Derfor starter vi altid med at spørge "hvorfor" inden vi snakker boliglån - så vi kan hjælpe dig med "hvordan". Det afhænger helt af den situation, som netop du står i. Her vil vi vise dig, hvad vores rådgivere typisk taler med vores boligkunder om.
- Hvad du har af ønsker til dit boligkøb. Måske har du allerede et bestemt hus eller et bestemt område i tankerne.
- Hvordan ser din økonomiske situation ud her og nu - og hvis du allerede har fundet drømmeboligen - hvordan ser din økonomi ud efter købet.
- Hvilke dokumenter har din rådgiver brug for, så I kan komme videre.
- Læs mere om FOA Bolig - Vi tilbyder et af Danmarks billigste realkreditlån, hvis du er medlem af FOA og har samlet din privatøkonomi hos os.
Godt at vide
Når drømmeboligen er fundet
Dine lånemuligheder
Din rådgiver har modtaget dine fremsendte dokumenter og vi kan nu komme i gang med at kigge på dine lånemuligheder. Når vi er færdige med at kigge på dine papirer, bliver du kontaktet af din rådgiver. I skal nu finde et tidspunkt, hvor I kan tale om de muligheder, der er for lån til drømmeboligen.
Er dialogen så småt gået i gang med ejendomsmægleren, kan det give god mening fra starten også at gå i gang med at kigge efter en boligadvokat og/eller en købermægler.
Godt at vide
Købsaftalen
Ved et boligkøb, skal der udarbejdes en købsaftale. Købsaftalen er købers og sælgers kontrakt med hinanden om overdragelse af ejendommen. De primære vilkår i købsaftalen er aftalen om pris og overtagelse. Som oftest består købsaftalen også af en lang række supplerende handelsvilkår. Det er ikke din rådgiver i banken, der udfærdiger købsaftalen men derimod, er det typisk ejendomsmægleren. Din boligadvokat vil hjælpe dig med at se dette dokument igennem for at vurdere, om der mangler noget i aftalen eller om alt ser fint ud.
Godt at vide
Hvor meget kan du låne
I forbindelse med dit køb, er det vores opgave som bank, at få etableret den samlede finansiering, herunder realkredit og boliglån. Først og fremmest skal vi jo finde frem til, hvor meget du kan låne. Det afhænger naturligvis helt af din økonomiske situation.
Herefter skal du tage stilling til rammerne for dit boliglån. Her taler vi bl.a. om nedenstående muligheder for lånetyper og andre forhold, som igen afhænger af din økonomi.
- Om du ønsker et fastforrentet boliglån eller et flexlån
- Ønsker du afdragsfrihed eller om du heller vil afdrage løbende på lånet helt fra starten
- Har du behov for et banklån ved siden af dit realkreditlån - det har de fleste
- Hvor lang løbetid, der skal være på boliglånet
Vi guider dig selvfølgelig hele vejen og kommer med anbefalinger, så det der umiddelbart kan være svært at beslutte, bliver meget lettere.
Godt at vide
Du overtager boligen
Finansiering af boligen er faldet på plads og boligen er købt. Hvis der er andre økonomisk forudsætninger, som der skal være styr på, så er der også sørget for det.
Din boligadvokat eller anden professionel køberrådgiver udarbejder en refusionsopgørelse på ejendommen efter overtagelsesdagen. En refusion kan være særlige tilgodehavender, som enten du eller sælger har fra hinanden f.eks. overtagelse af særligt inventar eller udlæg til fælles ejerskifteforsikring.