PenSam Logo

Tilfredse kunder i PenSam Bank

Del:Print:
Analyseinstituttet EPSI har netop offentliggjort årets vigtigste Kundetilfredshedsmåling blandt danske bankkunder.
 
I undersøgelsen får gruppen ”Øvrige banker”, som PenSam Bank er en del af, en flot samlet 2. plads med en kundetilfredshed på 75,8.

 

 "Vores bankprodukter er nogle af landets bedste og serviceniveauet er helt i top. Det kvitterer kunderne for i denne undersøgelse", siger forretningsdirektør i PenSam Bank Nicolai Friis-Hasché, som fortsætter:
 
"Undersøgelsen viser, at mindre banker som PenSam Bank leverer høj værdi. Vi har målrettet vores produkter, så de passer præcis til vores kundegruppe og det, de efterspørger. Her ved vi, at eksempelvis muligheden for at få en personlig rådgiver bliver vægtet højt".
 
PenSam Bank har målrettet produkter mv. til FOA-faggrupperne. I efteråret 2015 introducerede banken FOA Fordele og har i den forløbne del af 2016 oplevet stor interesse om konceptet. 
 
"Vi har store forventninger til konceptet, som giver en særlig rabat til medlemmer af FOA. Vores hidtidige erfaring er, at banken nu i større grad får fat i yngre kunder og i kunder uden for hovedstadsområdet," siger Nicolai Friis-Hasché.

Læs mere om vores høje kundetilfredshed.

EPSI undersøgelsen kan læses her