PenSam Logo

Stella fik hjælp af PenSam efter skils­mis­sen: "Jeg følte mig som den vigtigste kunde i verden"

Stella Andersen blev skilt og skulle finde ny bolig. PenSam hjalp med lån og rådgivning, og i dag er Stella kunde hos både PenSam Bank- og Forsikring. “Jeg sparer penge og får fantastisk rådgivning,” siger hun.

Del:Print:
“Nyt liv, ny bank, nye forsikringer. Nyt det hele,” siger Stella Andersen. Hun fik et godt boliglån og bedre forsikringer hos PenSam, da hun blev skilt. Og så fik hun rigtig god behandling."

Ægteskabet holdt ikke, og Stella Andersen skulle finde et nyt hjem til sig selv og sine to store teenagebørn. Hendes veninde der - som Stella - er sosu-hjælper opfordrede hende til at købe et hus.

- Jeg sagde: ‘Det får jeg da aldrig lov at låne til, nu hvor jeg er alene om alle udgifterne.’

43-årige Stella arbejder i hjemmeplejen i Ullerslev. Som FOA-medlem har hun adgang til mange fordele, blandt andet billig forsikring og bank. Så selvom hun var skeptisk, fulgte hun venindens råd og kontaktede PenSam Bank.

Hun blev overrasket over, hvor hurtigt og positivt, der blev reageret.

- De støttede mig med det samme. Det tog tre dage, så fik jeg svar på, at jeg godt kunne købe huset, siger Stella, der forinden også havde spurgt sin daværende bank om lånemuligheder.

- De var meget langsomme og tog det ikke rigtig seriøst. Det tog 14 dage, før de overhovedet vendte tilbage.

Tryghed i en kaotisk tid

Stella valgte derfor at skifte til PenSam Bank. Her kunne hun få det bedste lån og nu sparer hun omkring 12.000 kroner om året. Samtidig har hun fået en bank, som hun føler passer på hende og hendes økonomi, siger hun.

- Jeg ved, de holder øje med renter og kurser og kontakter mig, hvis det kan betale sig at omlægge lån. Det er rart og trygt, for den slags får jeg ikke selv gjort.

Under forløbet med at købe den røde murstensvilla i Ullerslev tæt på Nyborg har Stella fået personlig og nærværende rådgivning, siger hun.

- Hos PenSam følte jeg mig som den vigtigste kunde i verden. Min rådgiver Dorthe Fornitz var 100 procent på min side. Hver gang jeg sendte en mail, svarede hun lynhurtigt, og hun virkede meget professionel. Det var et trygt forløb i en tid, der ellers var kaotisk, siger Stella. 

Behagelig rådgivning

Rådgiveren anbefalede Stella at tage en snak med PenSam Forsikring også, nu hvor hun var i gang med at skifte alting ud. Forsikringsrådgiveren Niels Kristiansen havde med det samme blik for Stellas økonomiske situation.

- Han var meget ærlig og forsøgte ikke at overforsikre mig. Han sagde for eksempel, at han ikke kunne lave min hundeforsikring bedre, end den jeg allerede har. Det var rart, at han tog udgangspunkt i min situation som enlig mor og ikke forsøgte at prakke mig alt muligt på.

Efter den personlige og behagelige rådgivning valgte Stella derfor at flytte sine forsikringer til PenSam.

- Der er flere fordele for mig. Min søn er nu også dækket, og jeg har fået både en bedre ulykkesforsikring til færre penge og en billigere indboforsikring med højere dækning.

Tæt bånd

De to skift gik både smidigt og hurtigt, siger Stella, og så fremhæver hun rådgivningen begge steder som overraskende personlig.

- Tænk at man kan få sådan et tæt bånd med rådgiverne, selvom man aldrig har mødt dem. Jeg har virkelig følt mig velkommen og tryg, siger hun.

Stella er tillidsmand og har til fagforeningsmøder ofte fortalt, hvad man som FOA-medlem kan få ud af at bruge PenSam. Nu har hun endelig selv fået gavn af det.

- Jeg har jo tit opfordret andre til at bruge PenSam, så det er da godt, at jeg nu også selv kan finde ud af at bruge dem, griner hun.

Hun mener, at mange af hendes kolleger i faget fejlagtigt tror, at de ikke kan få lov at låne i banken til huskøb eller kan få gavn af at skifte forsikring. Derfor kommer hun med denne opfordring:

- Lad være med at være bange for at prøve det af. Du bliver super godt behandlet og kan få mange fordele hos PenSam. Så brug muligheden.

 

Om PenSam Bank

  • PenSam Bank tilbyder dig som medlem af FOA unikke rabatter og billige priser.
  • PenSam Bank giver tryg og personlig rådgivning - du er ikke et nummer i rækken.
  • PenSam Bank er specialister i rådgivning om ejerbolig og andelsbolig.

Kontakt os

Ring til os eller bestil en opringning

Se kontaktmuligheder