PenSam Logo

Niels fik lagt boliglån om i PenSam Bank og har nu 3.000 kr. mere om måneden: "Fremtiden ser meget lysere ud"

Et vildnis af dyre lån i boligen og anden gæld betød, at Niels Krabbe i årevis sad fast økonomisk. Men en dag fik han en rådgiver fra PenSam Bank i røret. Nu har han ro i maven og plus på kontoen takket være professionel og tryg rådgivning.

Del:Print:
Niels Krabbe er serviceleder på et større plejehjem i Struer kommune og FOA-medlem. Efter han er blevet kunde i PenSam Bank, er han endelig kommet ovenpå økonomisk: “Det er en stor lettelse,” siger han.

Af Charlotte Holst

Da 52-årige Niels Krabbe fra Struer blev skilt fra sin kone for mange år siden, blev han sat skakmat økonomisk. Han skulle købe hende ud af huset, og med en lille løn som kommunalt ansat servicemedarbejder var det svært at få enderne til at mødes.

- Jeg havde små børn. De skulle have tøj på kroppen, ting og sager og mad hver dag. Jeg måtte tage lån i form af et dyrt pantebrev. Samtidig sloges jeg med nogle dyre forbrugslån. Jeg blev viklet ind i et økonomisk morads og har hængt med røven i vandskorpen i mange år, fortæller Niels.

“Tjente kassen på mig”

En dag sidste år skulle han i kontakt med sit pensionsselskab PenSam Pension, fordi han have fået en årsopgørelse, hvor der figurerede nogle penge, han ikke vidste, hvor kom fra.

 - Rådgiveren forklarede, at dem skulle jeg bare lade stå og vokse. Så spurgte han lidt ind til min økonomi. Jeg sagde: ‘Ha, den tør I ikke røre ved, der er ikke meget kapital,’ men han grinede bare og sagde: ‘Stik mig nogle oplysninger, så kigger jeg på det.’

Niels vidste ikke, at PenSam også var en bank, men tænkte at der ikke kunne ske noget ved at lade rådgiveren - Jan Møller Larsen - se på det.

- Min daværende bank ville ikke hjælpe mig med andre typer lån, de tjente jo kassen på mig. Og med min økonomi ville ingen andre banker røre ved mig

Slut med ondt i maven

Men PenSam Bank ville gerne hjælpe, så Niels sendte alt, hvad han havde af lån og gæld, og huset blev vurderet af Totalkredit.

- Det blev en noget højere vurdering, end vi havde regnet med. Så rullede det hele. Jeg fik indfriet de dyre og trælse lån, og Jan fik samlet det hele i ét lån.

For første gang i sit liv kan Niels nu overskue sin økonomi.

- Nu har jeg ét sted, jeg betaler til og har i hvert fald 3.000 kroner mere til mig selv om måneden. Det er jo helt vildt, og jeg behøver ikke have ondt i maven hver dag, siger Niels.

Råd til pension

Niels har aldrig tidligere kunnet lægge et budget, hvor der har været overskud, men har trukket på en kassekredit i mange år. Nu kan han lægge penge til side til “de dumme måneder,” som han siger og gå og glæde sig til det nye køkken, der også blev råd til.

- Mit hus er et parcelhus fra 50’erne, og køkkenet trænger i den grad til en kærlig hånd. Det bliver simpelthen så dejligt at få det ordnet, siger Niels.

Pensionisttilværelsen ser også langt mere fristende ud nu.

- Havde jeg ikke fået styr på økonomien, ville jeg have haft stor gæld, når jeg bliver pensioneret. Nu har jeg råd til at gå på pension, så fremtiden ser meget lysere ud.

Tag en snak med os eller bliv ringet op

Ring til os på 44 39 39 44

Bliv ringet op