Af Charlotte Holst
Kristine havde lige købt den 67 kvadratmeter store lejlighed i Farum, da hun mødte David, som hurtigt flyttede ind. Men når man er to sportsentusiaster med masser af udstyr, bliver en toværelses hurtigt trang.
- Vi kan begge godt lide sport og har en del udstyr. Det fyldte godt op i soveværelset, siger Kristine Rye Jensen, som dyrker triatlon.
De begyndte derfor at se sig om efter flere kvadratmeter og fandt et stort nyrenoveret hus i Frederiksværk tæt på naturen, som de bruger meget, når de træner. Her var et kæmpe køkken-alrum og masser af ekstra plads i et 30-kvadratmeter disponibelt rum.
- Vi fik en wow-følelse, da vi kom ind i huset, fortæller David Hellemann Jensen.
Løftet pegefinger
Kristine og David tog kontakt til Davids bank. Men her krævede man, at Kristines lejlighed i Farum skulle sælges, før parret kunne få lov at låne penge til huset. Også selvom de begge er vellønnede. Kristine har fast job som laborant, og David er læge i en introstilling.
- Vi har en god og sund økonomi, så vi syntes, det var underligt, at rådgiveren gjorde et meget stort nummer ud af, at vi ville få et lavere rådighedsbeløb med køb af huset, siger Kristine.
Det var stressende. For David og Kristine ville rigtig gerne købe huset, men blev konstant mødt af en løftet pegefinger fra bankrådgiveren.
- Hun blev ved med at gentage det her med rådighedsbeløbet for os. Det var det første og sidste, hun sagde i hver eneste samtale, siger David.
Hurtigt og effektivt
For hurtigt at få solgt lejligheden i Farum lavede Kristine et opslag på Facebook om deres salgs- og købsplaner. Det så en af Kristines bekendte, som hun tidligere har trænet sammen med, og som arbejder i PenSam Bank. Hverken Kristine eller David kendte til PenSam Bank.
- Han skrev, at PenSam nok godt kunne hjælpe med finansieringen, så vi skrev lidt frem og tilbage om detaljerne, fortæller hun.
Herefter gik det stærkt. David og Kristine blev sat i kontakt med PenSam-rådgiver Simon Mertins.
- Vi uploadede alle dokumenter til ham mandag eftermiddag, og onsdag morgen skrev han, at hvis vi skiftede til PenSam, kunne de godkende os uden forbehold for salg af lejligheden, siger Kristine.
PenSam lyttede og boligdrømmen gik i opfyldelse
Det var dog intet problem at få lejligheden i Farum solgt. Faktisk røg den via facebookopslaget til en af Kristines veninder.
David og Kristine rykkede ind i huset i Frederiksværk, hvor de kan brede sig med deres sportsudstyr. De er lykkelige for, at de opdagede PenSam Bank, siger Kristine.
- Det er altid let at komme igennem, uden at man skal lægge 20 beskeder først. Hele processen har kørt hurtigt og effektivt, kemien har været superfin, og man har set på vores samlede økonomiske situation. Der er simpelthen blevet lyttet til vores drømme.
Om PenSam Bank
- PenSam Bank har fokus på den personlige rådgivning og tryghed til dig
- PenSam Bank lægger vægt på, at du normalt altid får den samme rådgiver at tale med
- PenSam Bank tager udgangspunkt i den enkelte kundes behov for rådighedsbeløb