Det var egentlig en reklame, der fangede Steen Madsen og Marina Ceccardis interesse. Her blev de opmærksomme på de økonomiske fordele, man kan få hos PenSam Bank, når man er medlem af FOA. Måske var det nu, de skulle prøve et bankskifte?
De var nemlig efterhånden blevet lidt utilfredse med den bank, de havde, fortæller Steen.
- Vores helt gamle bank blev opkøbt af en større. Senere skiftede vi til en helt tredje og begyndte at kigge på, hvor mange gebyrer der egentlig var. Hold da helt op, siger Steen, der regnede ud, at han skulle tjene 4.000 kroner for at kunne betale de årlige gebyrer.
-Jeg synes godt, jeg kan finde noget andet at bruge mine penge på, griner han.
Se folk i øjnene
Steen og Marina bor i et parcelhus i Fredensborg, som de købte for 30 år siden. Steen arbejder i kriminalforsorgen som fængselsbetjent og Marina er social- og sundhedsassistent og mangeårigt medlem af FOA. Derfor havde parret mulighed for at blive kunder i PenSam Bank, som har gode lånetilbud til netop medlemmer af FOA.
For at høre mere om mulighederne, bookede Steen og Marina et fysisk møde med en rådgiver fra PenSam Bank i FOA’s lokalafdeling i Hillerød.
- Jeg lægger vægt på fysisk kontakt. I de her IT-tider foregår meget uden personlig kontakt, men jeg vil gerne se folk i øjnene. Jeg synes, det er rart at kunne sætte et ansigt på og få en følelse af, hvem man sidder over for, siger Marina.
-Ja, vi ville aldrig skifte bank uden et fysisk møde først, supplerer Steen.
Meget jordnært
Efter det fysiske møde med en rådgiver fra PenSam Bank var parret overbevist om, at de gerne ville være PenSam-kunder og flytte deres Totalkreditlån. Noget man kan gøre gebyrfrit.
- Vi havde en rigtig rar dialog med rådgiveren. Vi følte, at hun forstod, hvem vi var, og samtalen var helt nede på jorden. Der var intet højtravende ved det, og hun forsøgte på ingen måde at prakke os noget på. Det hele var meget jordnært, og vi blev godt oplyst, siger Steen.
Også Marina gik fra mødet med en god fornemmelse i kroppen.
- Hun tog sig god tid til os, og vi talte om alt muligt. Jeg synes, det var en smaddergod samtale, og hun fulgte hurtigt op bagefter. Så vi følte på ingen måde, at vi blev glemt i bunken, som man ellers godt nogle gange kan føle som bankkunde, siger Marina.
Flere fordele
Det at overflytningen af realkreditlånet fra Totalkredit var gratis, at parret kunne få FOA Fordele hos PenSam Bank og at de kunne bevare deres boligkredit, gjorde udslaget.
- Vi syntes, der var flere fordele. Boligkreditten, hvor vi har mulighed for at trække et større beløb, hvis vi har brug for det, og så betale stille og roligt af, var vigtig for os. Vi er voksne mennesker med to indtægter og orden i økonomien. Det var da heller intet problem overhovedet at få det, siger Steen.
Steen og Marina er glade for, at de fik booket det fysiske møde i Hillerød, da lejligheden bød sig.
-Jeg synes, vi er blevet behandlet meget professionelt og ordentligt, og tonen har været rigtig god. Vi er ikke i tvivl om, at vi har gjort det rigtige, siger Steen.
Husk at holde øje med, hvornår PenSam Bank kommer forbi din lokale FOA-afdeling - så kan du også booke et møde med en rådgiver fra banken.
* KundeKroner fra Totalkredit gælder pt. frem til 31. december 2027.