Et rummeligt parcelhus med have og carport, og en stille vej, børnene kan lege på.
Det har været Albert og hans kones boligdrøm i årevis.
Familien har ellers boet til leje i Albertslund i et fint kvarter. Men boligen var upraktisk og ville på sigt blive for lille til Albert, hans kone og deres tre børn.
Inden jagten på en ejerbolig for alvor satte ind, skiftede parret dog bank. De var kunder i hver deres store bank, men ikke særligt glade kunder.
- Vi var utilfredse med deres service. Der var alt for mange gebyrer, og det lånetilbud de kom med, var alt for dyrt, fortæller Albert.
Det var oplagt at skifte til PenSam Bank, for Alberts kone er medlem af FOA, så de kan få FOA Fordele. Samtidig har de begge både pension og forsikring hos PenSam.
- Det var mere overskueligt, siger Albert, der oplevede, at bankskiftet gik nemt.
- Det kørte smooth, siger han.
Sød og professionel
Da huset i Køge dukkede op i forsommeren, og boligdrømmen endelig skulle realiseres, fik de for alvor brug for PenSam Bank.
Deres gode indtryk af banken blev til fulde bekræftet, fortæller Albert.
- Vi havde en sød og professionel rådgiver. Hun arbejdede over for at kunne gøre vores sag færdig, inden hun gik på sommerferie. Hun sørgede for, at lånet blev lukket på det rette tidspunkt, så vi fik en god kurs, og så er lånet og måden at tilbagebetale på indrettet fleksibelt, siger Albert.
En del af dialogen med rådgiveren foregik på engelsk. Albert har ghanesisk baggrund og har boet i Danmark i mange år. Men når det handler om kompliceret stof som boligøkonomi, kan det være rart at tale engelsk, siger han.
- Det fungerede bare. Hun var i det hele taget virkelig god til at forklare alting.
Tryghed vigtigt
Nu går han og renoverer huset sammen med en håndværker og glæder sig til, at familien for alvor kan komme på plads.
- Størrelsen og beliggenheden er perfekt for os. Vi har udestue, carport og mulighed for hønsegård, og så vil jeg gerne dyrke mine egne friske grøntsager. Naboerne er også rigtigt søde, og det virker som et trygt kvarter for børnene, siger Albert.
Tryghed er vigtigt. Ikke mindst når man skal købe hus. For det er en stor beslutning, og Albert har taget tilløb i årevis.
- Jeg tror, vi har set over 100 boliger. Det har været et kæmpe skridt for os som førstegangskøbere, og der har jeg følt mig i virkelig gode hænder. Rådgiveren har haft det store overblik, men også været god til at forklare detaljer og sørge for alting, siger Albert og tilføjer:
- Ja, PenSam Bank har bare været helt kanon.